Formålet med havebesøget er at afklare, hvilke ønsker du har til din drømmehaves funktioner, form og æstetik. Jeg har desuden brug for at se din grund, så jeg kan udnytte dens muligheder optimalt. Når jeg rådgiver og udarbejder haveplaner, forholder jeg mig til grundens hældning, bebyggelse, skyggeforhold, jordbund og eksisterende beplantning.
Inden havebesøget sender jeg dig en række spørgsmål om dine ønsker for haven. Spørgsmålene kan hjælpe dig med at konkretisere dine ønsker og give anledning til nye ideer.
Jeg vil under besøget komme ind på følgende emner:
- Funktioner i haven
- Havestil
- Belægning/terrasse
- Beplantning
- Plejeniveau (hvor meget forventer du at skulle arbejde i haven)
- Lokalplaner og servitutter
- Budget for omlægning af haven
Du vil blive rådgivet om såvel omlægning som vedligeholdelse af haven. Vi vil sammen se på, hvilke af havens elementer, der skal bevares.
Måske har du primært brug for rådgivning og inspiration til et konkret haveprojekt, og så er det vores fokus på besøget.
Forud for havebesøget skal du sende mig en plan med havens mål i målestok 1:100. Vi vejleder omkring, hvilke mål i haven du skal tage.
Jeg vil i forbindelse med havebesøget tage billeder af haven og foretage eventuelle ekstra opmålinger.
Pris for havebesøg: 2000 kr. inkl. moms.
Der tages et ekstratillæg på 350 kr. hvis havebesøget lægges i en weekend eller en aften.
Inden jeg kommer på besøg, har jeg på forhånd undersøgt om din grund er underlagt specifikke begrænsninger i forbindelsen med lokalplanen eller servitutter tilknyttet din ejendom.