Når du vælger at få tegnet din have hos HaveHarmoni, starter jeg altid med at komme på et havebesøg.
Måske vil havebesøget og rådgivningen i haven give dig tilstrækkelig inspiration til selv at realisere dine havedrømme, og så slutter vores samarbejde her.
Du kan også vælge at få tegnet en idéskitse eller en haveplan, hvor dine ønsker til havens funktioner og æstetik samles i en harmonisk plan.
Til haveplanen kan jeg udarbejde en beplantningsplan med en liste over havens planter. Beplantningsplanen indeholder en liste med plantenavne, antal og placering. Jeg tilbyder også at indkøbe og levere planter til dig.
Yderligere kan du få udarbejdet en vedligeholdelsesplan for din have. Vedligeholdelsesplanen indeholder forslag til beskæring og til en trinvis omlæggelse af din have. Slutteligt tilbyder jeg at komme på genbesøg efter et år.